kreativ job forretningsudvikling

Kreativ business Masterclass forløb

Dette forløb er for dig der længes efter at arbejde (endnu) mere med din kreative virksomhed, og som er ambitiøs nok til at ville gøre noget ved det.

Sådan rigtigt!

Uanset om du er designer, kunstner, kunsthåndværker, fotograf, stylist, unika butik – eller et sted der i mellem.

Og uanset om din ambition er at sælge produkter til (mange) butikker, på kunsthåndværker markeder, i din egen webshop eller du vil tjene penge på din kreativitet som en kreativ ydelse/service, kan jeg vise dig vejen til den økonomisk bæredygtige virksomhed, og de kreative vingesus, du drømmer om.

Kreativ Business Masterclass forløb med Stine Grubbe er et markant og professionelt løft af din kreative forretning.

Creative’s Masterclass forløbet

Der er en spændende, inspirerende og visionær vej til at nå dine drømme for din kreative skaberkraft.

En vej der helt sikkert vil føles som et eventyr til tider – men som også inkluderer fokuseret arbejde, der til gengæld vil give dig en skøn følelse af overblik og kontrol over hvilken retning du vil og hvad der skal ske for dig og din kreative produktion.

Og en følelse af sikkerhed der giver dig frihed og ro til at fokusere på det du elsker allermest; at være kreativ, skabe og udvikle.

i dette forløb hjælper jeg dig med at

  • Afklare hvilken vej der er den rigtige for dig og dine produkter – altså, hvor og hvordan lige præcis du og din portfolio blomstrer.
  • Kortlægge det bedste format for dig, til at skabe omsætning og tjene penge (og tro mig, det er overraskende individuelt, og det gør en kæmpe forskel at vælge det rigtige).
  • Træffe de rigtige beslutninger i forhold til hvem din målgruppe er, hvor du vil sælge og til hvem, hvordan du skal prissætte osv.
  • Lære at skabe synlighed (PR) de rigtige steder, så dine produkter bliver interessante og (nye) kunder får øje på dig og dine produkter.
  • Definere dit kundefundament og din salgsform til dem – uanset om du skal sælge til virksomheder eller direkte til private kunder.
  • Opbygge dit eget brand, så dine produkter får deres egen historie og differentierer sig fra alle de andre. Det skaber en værdifuld relation og større loyalitet hos dine kunder.
  • Komme på banen og for alvor får taget hul på salget, UDEN at skulle være en klæbrig sælger.
  • Identificere dine kunder og klargøre salgsproces og skabeloner, så du er klar til at sælge (nemt og uden at koldsvede) til dem.
  • Skærpe og styrke din allervigtigste salgsplatform: din hjemmeside, så den fremstår relevant og attraktiv i kundernes øjne.
  • Fastlægge din prisstrategi, så du tør se kunderne i øjnene når du oplyser prisen (som du tjener penge på).
  • Klargøre og opstarte dit salgsfundament og din salgsproces, så vi får fjernet det svære og grænseoverskridende, og du ‘tør’ gå i gang.

Andre fortæller

Det allerbedste har været, at min hjerne er blevet inspireret, aktiveret og blevet skarp – og at jeg er blevet bevidst og tænker over fremtiden.

 

At få indsigt i kundepsykologi og kundetyper og salg, kan jeg allerede nu se bliver rigtig godt at have, fremadrettet og at man kommer hele vejen rundt på uddannelsen:

 

Det kreative, salget OG forretningsudvikling er fedt – jeg havde simpelthen ikke gennemskuet, hvor stor en bonus det var.

 

Karen Bak, grafisk designer, stylist, art director

Jeg er ikke som de andre – og hvordan udnytter jeg det i min forretning?
Jeg har i lang tid følt at jeg skulle gå niche, stå skarpt, have mig selv med og shine!

 

Med peptalk og rådgivning fra Stine er jeg i mål!

 

Anne Weinkouff, Rampelyset.com

hvordan ved du om det er noget for dig?

  • Du drømmer at din kreative virksomhed får så meget liv (salg) at du kan arbejde endnu mere med den.
  • Du er så engageret at du er klar til at lægge en indsats for at skabe forvandlingen.
  • Du vil rigtig gerne have erfaren rådgivning på sidelinjen, til at hjælpe dig med at tage de smarte smutveje og de rigtige strategiske beslutninger (for selv om det muligvis lyder drønende kedeligt, ved du godt at det er det der gør forskellen).
  • Du ved at du og din kreativitet vil sprudle, når du får styr på ‘den kedelige’ forretningsmæssige del af det du elsker at lave, og gerne vil lave endnu mere af.

 Kan du genkende dig selv i et (eller flere) af punkterne herover?

…ja??

Så er du HELT SIKKERT landet det rigtige sted!!

Jeg ved det, for jeg har været det nøjagtigt samme sted – og jeg ved hvordan du har det.

Jeg kender både følelsen af at blomstre og boble af glæde, begejstring og skaberkraft

…og jeg kender den drænende fornemmelse der langsomt og pinefuldt suger glæden ud, og ender i frustration, usikkerhed og tristhed.

 

MEN

De to, forretning og kreativ skaberkraft – SKAL gå hånd i hånd, hvis du skal tjene så meget på din kreativitet og dit kreative talent, at du kan skabe en reel forretning på det.

Og jeg ved også at de to – forretning og kreativitet – kan gå rigtig fint hånd i hånd.

Og tro mig: 

Når du først får skabt den rigtige plan for dig, vil du se med nye øjne på salg og  forretnings udvikling!

Og du vil opdage at det på ingen måde er kedeligt eller angst-provokerende, men tværtimod vil fylde dig med begejstring og afsindige mængder energi.

Andre fortæller

 

For mig har det været både en personlig og professionel rejse på Stine Grubbes uddannelse, hvor min kreativitet er blevet udfordret, puslet om, udviklet og pustet til.

 

Jeg kan slet ikke få nok, og ville allerede nu ønske, der kom en fortsættelse.

 

Trine Beck Johansen, globetrotter, blogger & stylist

 

For mit vedkommende har det ikke kun været en kreativ og faglig rejse, men også selvudvikling i høj grad.

 

Jeg er så glad for at jeg hoppede på toget, og skal videre ud på nye eventyr, med mine nye kompentencer i rygsækken.

 

Karina Aaskov, stylist, boligstylist

Det indeholder et Creatives Masterclass forløb:

 

I løbet af 5 måneder, fører jeg dig sikkert igennem de elementer der er altafgørende for, om du får succes med at skabe en virksomhed, baseret på din kreative passion.

Du har med andre ord mig med som tæt sparringspartner og rådgiver, og får adgang til min viden, ekspertise og mine metoder.

Samme metoder som har skabt bl.a. salgsrekorder, nye kunder & forhandlere, synlighed i pressen, arbejdsglæde og tro på potentialet, i både min og andres forretning.

Udover tæt personlig sparring og hjælp fra min side, er du som bonus inviteret med til 2 LIVE dage, hvor du får mulighed for at danne netværk med ligesindede – og samtidigt få nogle helt konkrete hands-on teknikker, i forhold til særlige opgavetyper.

Læs mere herunder:

vision & Strategisk fundament

En vision, en ambition, eller en drøm for din virksomhed er hele udgangspunktet for vores samarbejde.

Uden at vide hvor du gerne vil hen, er det næsten umuligt at finde den rigtige vej for dig.

Derfor starter vi med at finde og definere din vision for virksomheden – og dermed skabe et fundament for strategi – og alt det andet arbejde vi skal i gang med.

produkt strategi

Produkter er ikke bare produkter.

Uanset om dit produkt skal lægge på hylden i en butik, eller er en ydelse, skal du have en strategi for dem – sådan at der er en overordnet idé og fortælling tilknyttet hvert eneste produkt.

Det bliver du LYKKELIG for, senere, når du skal sælge, for det gør salgsarbejdet en hel del nemmere. 

kundetype analyse

Vi ved fra forskning at 80% af en købsbeslutning er baseret på følelser – fremfor det konkrete behov.

Jeg har en certificeret uddannelse i netop dette område – kunder og deres følelser – og som noget af det første (og vigtigste) i dit forløb, kortlægger vi hvilken kundetype du skal sælge til.

Herefter klæder dig grundigt på til at forstå netop dine kunders emotionelle (følelsesmæssige) købstriggere, så du ved og forstår hvordan du bedst stimulerer dine kunder til køb. Du får helt konkrete værktøjer – guidelines og manualer – til at sælge til netop den kundetype. 

Netop disse værktøjer har gjort en afgørende forskel i både min forretning – og i mine kunders. 

Og det vil de også gøre i din. I promise!

Branding

Du og dine produkter er et brand. Uanset om du vil det eller ej. 

Et brand er den følelse du giver dine kunder.

Følelse. Der var den igen. 

Og da vi jo ved at vi i høj grad køber med følelserne fremfor fornuften, er det selvfølgelig ekstremt vigtigt at give kunderne den rigtige følelse. 

Den følelse der får dem til at købe. 

Derfor definerer vi sammen dit brand – og faktisk vil du opleve, at mange beslutninger og mange opgavetyper, bliver meget nemmere, når du har en brand-ramme at arbejde indenfor. 

Markedsføringsplan

Hvis din virksomhed er bare en lillebitte smule som min, så har du heller ikke et kæmpe budget at bruge på markedsføring. Sammen laver vi en markedsføringsplan, så du bruger tiden på det rigtige.

Det der skaber salg og skaber nye kunder.

Jeg viser dig hvor og hvordan du skal sætte ind, så du ikke spilder din tid. 

Jeg viser dig også hvordan du kan skabe samme synlighed og opmærksomhed i pressen som jeg har nydt godt af – og alt sammen på en måde som ikke vælter din lille virksomhed i omkostninger.

Salgsstrategi

Vi laver en konkret og lavpraktisk salgsstrategi for din virksomhed. Vi identificerer hvor i markedet du skal sælge, og hvilke kunder du skal starte med.

Jeg giver dig konkrete værktøjer, skabeloner og klæder dig på til at komme i gang.

Jeg viser dig hvordan du griber salget an, så det ikke er pinefuldt og en opgave du sylter eller overspringer, men noget der faktisk bliver sjovt og MEGA motiverende!! 

live dag 1: foto styling

LIVE DAG 1:

På live dag 1 mødes vi i mine workshop lokaler i Skenkelsø, hvor du lærer grundprincipperne i at lave gode billeder, som bliver vigtige i din markedsføring på din hjemmeside og f.eks. instagram og facebook.

LIVE DAG 2: hjemmeside boost

Live dag 2:

Din hjemmeside er en af dine aller, ALLER vigtigste salgsplatforme.

På LIVE DAG 2, arbejder du intenst med at forberede et boost af din hjemmeside.

Vi arbejder med tekster, laver billedstrategi og sørger for at du har fundamentet til et professionelt boost af din hjemmeside.

Efter Creatives Masterclass:

 

– har du overblik og en strategi for din kreative forretning

– ved du præcis hvad du skal prioritere og hvad du skal fokusere på

– har du lagt fundamentet og lavet skabeloner til dit salg – også det opsøgende

ved du hvordan du vil markedsføre og brande dine produkter, dig og din virksomhed

– ved du helt konkret hvordan du præsenterer dine produkter på bedste vis

– får du ikke nervøse trækninger eller klump i halsen ved tanken om at skulle sælge (selv)

– føler du dig stærk, klar og ualmindelig godt klædt på til at drive din virksomhed

– er du et stort skridt nærmere at drive din virksomhed målrettet, professionelt og med ro i maven

Andre fortæller

Forretningsdelen – altså den sparring jeg har modtaget undervejs fra Stine, har gjort mig meget skarpere på, hvilken type forretning jeg har, hvilken type forretning vil jeg gerne have.

 

Og også hvilken type kunder har jeg har og hvordan tilpasser jeg mit arbejde til at ramme den kundegruppe, bedst muligt.

 

På uddannelsen har vi arbejdet med de forskellige kundetyper vi møder i vores virksomheder. Det er meget interessant og vigtig viden ifht at blive skarpere på, dels hvilken kundetyper, man har i butikken, men også hvordan man møder dem bedst muligt. Og set i fht erhvervskunder – hvordan man hjælper dem, med at møde deres kunder bedst muligt i deres butikker/virksomheder.

 

Det allerbedste har uden tvivl været muligheden for at få et fagligt fundament, den gode sparring fra Stine på forretningsdelen, samt det at være en del af en studiegruppe, hvor vi har kunne dele udfordringer, tanker og ahaoplevelser.

 

Karina Willemoes Ipsen, butiksejer og stylist hosgårdejerinden.dk

 

Stine har været en super underviser og coach og har været virkelig god til at motivere, og til at få mig til at tro på mig selv.

 

Den mentale coaching har faktisk næsten været det allerbedste – altså det har det faglige selvfølgelig også.

 

Og live-dagene har været super-inspirerende!

 

Både at møde de andre og høre deres historie – og at høre om Stines personlige historie og hvordan hun har bygget sin forretning op!!

 

Uddannelsen været rigtig god, jeg har fået et stort udbytte både mentalt og fagligt – en uddannelse jeg virkelig kan bruge ude i ‘den virkelige verden’.

Ann Lie Gram, cand. design

Sådan foregår det:

 

Din Masterclass er en række moduler med lektioner, oplæg, sparring og rådgivning, der sætter dig og din udvikling i gang.

Det foregår både online (lektioner og oplæg) og individuel, personlig sparring og rådgivnings sessions med Stine og på 2 live-dage.

Efter du har afsluttet et online modul, har du et 1:1 møde med Stine Grubbe (via Zoom online mødeværktøj).

Alle online sparrings-sessioner optages også, og sendes til dig, så du kan gennemgå dem efterfølgende, lige så mange gange du har lyst til, f.eks. for at genopfriske.

Du sætter tempoet – og du bestemmer om det skal gå hurtigt mellem hver modul og session, eller om du vil have god tid mellem hver.

Jeg anbefaler 3-4 uger mellem hver modul, så du har god tid til at gennemarbejde hvert modul, og ikke når at ‘falde af på den’, i hverdagens travlhed.

Herudover er der i forløbet 2 LIVE-dage hvor vi mødes, og arbejder på henholdsvist at lære at lave gode billeder til din markedsføring (DAG 1) og hvor du har mig på sidelinjen, mens du giver din hjemmeside et salgsboost (DAG 2).

Derfor er kombinationen af online, live og 1:1 genial

 

SUPERFLEKSIBELT

 

Når du undervises med online materiale, bestemmer du selv hvor og hvornår du vil kigge på materialet.

 

Uanset om du er på ferie, vil gemme det til den stille søndag formiddag eller sent torsdag aften, eller måske sætter 1 dag af i kalenderen til at kværne igennem en masse – så ligger det klar til dig.

 

Bare du har en computer, en tablet eller endda en telefon der er online.

 

KLAR NÅR DU ER KLAR

 

Så snart du har tilmeldt dig et Masterclass forløb, får du adgang til online materialet.

 

Du får tilsendt et login – og vupti – er du i gang.

 

Så kan du logge på lige så ofte du har lyst, og du kan gennemgå materialet, lige så ofte du har lyst til. Materialet kan du downloade, og gemme og gennemgå til evig tid.

 

PERSONLIG RÅDGIVNING TIL LIGE PRÆCIS DIG OG DIN VIRKSOMHED

 

Sammen med online modulerne, har du mig med på sidelinjen.

 

Med sparring, rådgivning, idéudvikling og personligt heppekor.

 

Jeg ser dine blinde vinkler, det potentiale og de muligheder du ikke selv får øje på.

 

Og jeg giver dig skabeloner og metoder at håndtere nogle af de opgavetyper der kan være allersværest at få hul på – og få rigtig godt styr på.

 

 Om din masterclass mentor

 

Jeg har arbejdet med strategi, kommunikation, salg, markedsføring for mine egne virksomheder, og for nogle landets største – og mindste – virksomheder siden 1995.

Og jeg har arbejdet som mentor, mikromentor og sparringspartner med kreative kvinder og kreative virksomheder endnu længere, og set hvor og hvordan de kommercielle blokeringer er, og hvordan det dræner og ta’r pusten af enhver kreativ kvindes drømme og ambitioner.

Jeg har solgt mine egne kreative kompetencer i både rådgivningsformat, som butiksejer og som foredragsholder og grundlægger af den moderne dekoratøruddannelse.

Også på min dekoratøruddannelse hjælper jeg kreative kvinder med at forfølge deres drøm om mere kreativitet i hverdagen og en kreativ livsstil.

Du kan læse mere om dekoratøruddannelsen her – og se hvad nogle af eleverne fortæller om uddannelse her.

Lidt mere uddybende om mig: (KLIK)

stine grubbe rådgivning

Klar?

Er det NU du vil give din virksomhed og dine kreative længslers det professionelle boost der vil rykke?

Er det NU du vil ha’ professionelle business værktøjer og indsigter, og professionelle, erfarne øjne og hjælp til din virksomhed?

Er det DIN TUR nu?

din investering

 

Din investering i dig og din virksomhed – og måske den følelse af sikkerhed du savner, er 24900,00

Du betaler i  nemme, gebyrfri rater – og over 6 måneder betaler du 4150 pr måned.

Det bliver ikke dyrere for dig, at betale i rater, og du kan naturligvis trække investeringen fra i dit regnskab, sådan at det er din virksomhed der betaler.

 

Det er en sund og klog investering i dig selv og i din virksomhed, og en investering som vil begynde at tjene sig selv hjem allerede fra de første moduler, og give dig ro i maven fra dag 1.

Hvis du vil høre mere om Creative’s Masterclass forløb, er du meget velkommen til at ringe til mig: 27282800 eller sende en mail: stine@stinegrubbe.dk

kreative kurser nyhedsmail

Velkommen til!! Vi glæder os til at ses i din inboks - og måske i Creative Life Studios til en workshop ❤️